Jeg snublede over denne nyhedsartikel kommende fra en landskendt dansk nyhedsformidler, og havde lige fra begyndelsen trang til at dele den med dig. Nyheden er angivet nedenunder, og handler om de navngivne kvik lån. Håber du nyder læsningen!

Forbrugslån hitter

Det er blevet endnu mere anstrengende at optage et lån af nogle penge i bankerne. Dette får endnu flere til at ønske sig et af de omkostelige kvik lån. Bankerne er startet med at præsentere strengere ansøgningskrav, inden disse accepterer et ønske om at låne økonomiske midler. Dette situationsbillede får åbenbart talrige danskere til at indlåne økonomiske midler via andre, hvor disse personer ikke er nødsaget opstile pantebrev for lånoptagelsen, men hvor disse som modydelse har en garderhøj rentetilskrivning.

Nuværende mægndetal fra Danmarks register for statistik fremlægger uden nogen form for tvivl, at personer fra Danmark er begyndt at tage udgiftstunge sms lån. Almindeligvis er dette situationsbillede et signal på, at almindelige forbrugere har en tiltagende lyst til at købe, men lige nu gengiver det dog mest, at de her personer er kraftig pressede. "Finans sektoren i Danmark har lavet det mere irriterende for borgere i Danmark at låne pengene, og flere er formodentlig gået i gang med at ansøge om de et af de omkostelige forbrugslån med intentionen at få økonomistyringen til at mødes," ytrer Tore Stramer, senior økonom i Nykredit Markets. Seniorøkonom i kreditforeningen BRF Kredit Mikkel Høegh erklærer sig enig. ”Udviklingen i antallet af kvik lån er overhovedet ikke en reaktion på, at danske konsumenter er villige til at låne penge for at udføre store indkøb af forbrugsgoder, men tvært imod for at det er krisen som kradser”.

Mikkel Høegh tyder mængden af lånere som et tegn på, at ikke ret mange mestrer at få klatgælden formindsket, skønt rentetilvæksten er lav. "Det er en faretruende samfundsudvikling," fortæller Mikkel Høegh, som understreger, at en stor del burde kunne få accepteret et lån af pengene over finansieringen af boligen og dermed blive fri for udgiftstunge blankolån. Forbrugernes samlede gæld steg i overensstemmelse med Danmarks register for statistik med 0,5 procentpoint i 3. 1. Juli kvartalet sammenlignet med det tidligere kvartal. Som følge heraf er kvantummet af føromtalte låntyper vokset de sidste fire kvartalsoversigter. I den erhvervsorienterede organisation Dansk Erhverv betragter de nærmest tværtimod antallet af indlånere som en reaktion på, at hele DKs forbrug er voksende.

Den jævne forøgelse på 0,5 procentpoint er ikke desto mindre ik tilstrækkeligt til at antage et stigende privat forbrug i tredje kvartal. "Trods spæde signaler mht. udvikling i den samlede danske forbrugerkredit er aktivitetsniveauet fortsat ultralav og et udtryk for forbrugernes risikovillighed," synes Mira Lie Nielsen, økonom i Dansk Erhverv.

Konklusion

I betragtning af ovenstående meninger er der ikke usikkerhed om, at bunken af kviklån vil stige med hensyn til fremtiden. Endvidere er det ligeledes et udtryk på, at forbrugslånet er blevet skabt som resultat af en ikke omstillingsparat nydansk finansiel sektor, der lukker ude bestemte konsumenter i Danmark. Der må trods alt også være ønskelige delelementer mht. disse forbrugerkreditlån, hvilket undertegnede forsøger at beregne ved at stå på udkik vedrørende gunstig presseomtale. Ifald der overhovedet ikke var fordelagtige anskuelser med hensyn til omtalte måde at indlåne på, hvorfor havde beslutningstagerne så ikke på forhånd afskaffet dem?

El. sandsynligvis beror hensigten omkring blankolån blot en frisindet holdning om, at ifald nogle mennesker stræber efter en ydelse, så må man ligeledes opnå denne. Naturligvis inden for den danske lovs begrænsninger. Undertegnede kan dog vove den påstand, at der ligeledes eksisterer glade lånere af de her hurtiglån, og at de her er årsagen til, at det uafbrudt er gørligt at låne gennem den her udgiftstunge måde. Disse gode fortrin får imidlertid ingen medieopmærksomhed, eftersom der ej er lige så gedigen presseinteresse for den positive retning. Jeg begraver mig yderligere vedr. styringen af det økonomiske lånemarked i de efterfølgende indlæg på bloggen.

Pas på din økonomi og dig selv indtil da!

Kære besøgende, dette er undertegnedes allerførste blog indlæg herinde på blog muligheden, etableret med det sigte at rette fokus på problemkompleksiteten ved kvik lån. Jeg taler om individer, som opbygger en kæmpe gæld ved at tage for sig af de hurtige såkaldte kvik lån, i hvilke tilfælde låneren modtager de dyre penge indenfor enkelte dage uden at stille en type sikkerhed. De her kviklån er generelt til en skyhøj rentefod, hvor man generelt vil yde mere afdrag, end man virkelig har fået lov at låne.

Dette er set ofte i mediebillederne, hvor der skildres om yngre mennesker som uden nogen form for pengemæssig klogskab har påført sig gæld udover alle grænser. Folkeskolen snakker af denne grund om, hvorvidt der må indføres undervisning i privat økonomi i folkeskoleområdet, hvilket fortæller om behovet for at dele lærdom om passende budgettering.

Der må være undtagelser

Der er formentlig også personer, som kan beherske situationerne vedrørende de her kviklån og som reelt har glæde af chancen for hurtigt at kunne indlåne økonomiske midler. Jeg har til hensigt i denne blogmulighed at nå til bunds i, om der er adskillige af førnævnte personer, og hvordan det finansielle lånesystem overordnet set hører sammen. Endvidere vil undertegnede forsøge at frembringe klarhed over, hvorfor individer tager de her kviklån, samt om det er et behov, som er startet af finanskrisen eller noget helt andet. For af hvilke grunde kommer individer der til, hvor disse har så stort et behov for at låne penge så hurtigt, at disse er parat til at tilbagebetale generelt set dobbelt af det indlånte.

Eneste løsningsmulighed?

Det er i denne forbindelse fundamentalt at forespørge, om det generelt set er de samme personer, som har trangen til at indlåne penge ved hjælp af hurtige kviklån. Og i særlig grad om lånevirksomhederne er etableret som en konsekvens af de traditionelle sparekassers utilstrækkelighed. Er det simpelthen de her normale andelskasser, som ikke evner at indeholde måske vanskelige bankkunder, hvorfor disse opfordres mod egen vilje til at gennemgå alternative løsningsmuligheder? Såfremt dette er tilfældet skal der fra politisk hånd gribes ind, så det finansielle marked gøres bøjligere, så den er i stand til at indeholde forskelligartede privat kunder, samt blandt disse de måske som har problematiske situationer.

Kommende blogindlæg:
I undertegnedes næste skriv herinde på bloggen ønsker jeg kigge på, hvilke økonomiske udlånere der forekommer på DKs marked af den grund at frembringe overskuelighed. Hvor mange selskaber er der på markedet, yder disse lignende services, kan man få lån på forskellige metoder samt er der reelt nogle låneselskaber, som er omstillingsparate i deres lånestruktur?

Jeg ser med forventning frem til at blogge for jer på ny, så snart undertegnede har fået et overblik vedr. hvor det er praktisabelt at tage de her hurtige kviklån.

Undgå økonomisk ballade og pas på din pung ind da!